RMIGs forretningsværdier og politikker
Vor vision er:
- at være det bedste valg for vore kunder, aktionærer og ansatte
- at være den foretrukne partner i skabelse af værdier ved at levere produkter og service baseret på perforeringsteknologi
- at udvikle RMIG-organisationen til et mere globalt orienteret selskab ved at identificere og implementere Gruppeprocesser, -stillinger og -funktioner hvor det overhovedet er muligt, forudsat at RMIG Gruppen har fordel af det
Denne vision, der støttes fuldt ud af koncernens topledelse, skal implementeres og løftes af alle ansatte for at opretholde og forbedre et ensartet kvalitetsledelsessystem (QMS) i henhold til EN ISO 9001:2000 standarden.
Kvalitetsledelsessystemet er et strategisk værktøj til at overholde nedenstående Forretningsværdier og Politikker:
- Værdiskabelse
RMIG forpligter sig til at skabe værdier for vore aktionærer ved at opstille mål, der stræber efter vækst og forbedret lønsomhed. Der skal tilvejebringes de nødvendige værktøjer, teknologier og projekter til at opnå de opstillede mål. - Løsningsleverandør
RMIG forpligter sig til at holde sig orienteret om markedsforhold og kundekrav, idet vi skal fungere som løsningsleverandør. Kundekrav skal undersøges omhyggeligt, fortolkes og anskueliggøres, opfyldelsen af dem sikres og kundetilfredsheden skal måles og analyseres. - Forretningsprocesser
RMIG skal identificere, dokumentere og opretholde kontrol med vore forretningsprocesser med det formål at forbedre Gruppens effektivitet ved at benytte ensartede processer i alle selskaber og uddelegere ansvar til det laveste, kompetente niveau i organisationen. Processerne skal koordineres, afvejes og styres mod de fastlagte mål. - Mål
RMIG etablerer strategier og værdisatte mål, som skal deles af hele organisationen. Ethvert niveau i organisationen skal involveres og motiveres til at opnå målene. Målene skal gennemgås årligt for at fremme de stadige forbedringer indenfor Gruppen. Målene skal lokalt indarbejdes som en del af den lokale kvalitetsledelse sammen med relevante nøgletal (KPIs). - Kvalitetspolitik
Kundetilfredshed er kernen i vor forretning. Vi skal identificere og opfylde kundens forventninger, stræbe mod at overgå disse og blive hans forretningspartner gennem vor professionalisme, viden og erfaring. RMIG har til hensigt at skabe en kvalitetsledelsesorganisation for Gruppen for at sikre ensartet kvalitetspolitik og stadige forbedringer.
Kvalitetspolitikken for hvert Søsterselskab skal være i overensstemmelse med dette dokument. - Personale (HR)
Det er hensigten at fremme personaleområdet ved at definere en klar Gruppeorganisation og rollerne heri, ved at trække på vor erfaring, ved at tilbyde uddannelse og ved at udføre jævnlige præstationsmålinger. Vores personalefilosofi vil være baseret på belønning for opnåede mål. - Konkurrencedygtighed, troværdighed og gensidig tillid
RMIG etablerer gensidigt fordelagtige relationer med nøgleleverandører. RMIGs og kundernes behov gøres klare og synlige, mens der stiles mod samarbejde for at forbedre konkurrencedygtighed, troværdighed og gensidig tillid. - Social-, sikkerheds- og miljøspørgsmål
RMIG anerkender og opfylder sin rolle som en medspiller inden for lokalsamfundet og i miljøet. Vores minimumsmål er at leve op til lokale love. Vor hensigt er at overgå lovens krav ved at udvikle avancerede og bæredygtige social-, miljø- og sikkerhedspolitikker.
