Værd at vide
Det kan sommetider være relevant at opsætte lydabsorberende materiale andre steder end på væggene, simpelthen fordi der ikke er tilstrækkelig vægplads til absorberende materiale i forhold til rummets størrelse og brug.
Et godt eksempel er et stort, åbent kontor. Her vil der med fordel kunne anbringes RM Richfon under bordene, på bagsiden af skabene og som skærmvægge mellem bordene for at opnå den bedst mulige lydabsorberende effekt.
Kun fantasien sætter grænser, og du er naturligvis meget velkommen til at kontakte os for yderligere information eller inspiration på .
En lille forbedring har stor betydning
Hvis støjniveauet i et rum stiger med 3 decibel fra fx 80 til 83 decibel, kan det næsten være svært at høre forskellen, da begge dele for de fleste vil forekomme som et højt lydniveau. Men rent fysisk har det stor betydning for den belastning vores ører udsættes for, idet belastningen af trommehinden fordobles når lydniveauet stiger med 3 decibel.
Det betyder at selv om man ikke umiddelbart kan høre så lille en forbedring i lyd-/støjniveauet som 3 decibel, har det stor betydning for hvor trætte vi er efter en lang arbejdsdag, især hvis det er en forbedring af det lydniveau vi befinder os i en hel dag, eksempelvis på et kontor eller i en institution.
Kort sagt, selv en lille forbedring har stor betydning.

