Perforerede plader og strækmetal fra lager
Med produktionsenheder og salgskontorer over hele Europa og tusindvis af plader på lager kan RMIG tilbyde en enestående service inden for produktion og levering af perforerede plader og strækmetal.
En meget stor del af vort lagerprogram kan leveres omgående. I menuen til venstre findes vores online lagerliste med søgefaciliteter, mulighed for at bestille online og med billeder af alle mønstre.
Kanter
På baggrund af de mange forskellige forhold og valg, som har indflydelse på perforeringsprocessen, f.x. perforeringsmønster, materialetype og -tykkelse, kan det forekomme at perforerede standard lagerplader ikke har uperforerede kanter (margener) på de korte sider.
Hvis glatte, uperforerede kanter er ønsket og af væsentlig betydning, anbefales det at tage kontakt til vor salgsafdeling før ordreafgivelse.
Strækmetal leveres altid uden kanter.
Mønsterprøver
Efter aftale tilbyder vi at fremsende mønsterprøver i størrelse A5 af mange af de mønstre vi har på lager. Prøverne er typisk fremstillet i alm. stål, der er blevet elektrogalvaniseret efter perforering.
